Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Teaterforestilling

JAN
25

Teaterforestilling


Dato Torsdag d. 25. januar 2024, Kl. 10:00 til kl. 11:00
Sted Alsønderup kirke
Teaterforestilling

Igen i år inviterer vi indskolingen fra Alsønderup skole i teateret og det skal handle om engle. Barnlige voksne med eller uden børn er også velkomne.

 ENGLE er en musikperformance i 3 dele. Vi skal høre ikoniske englesalmer og engleberetninger fra Biblen.

Se en musikmime “Englen, pigen og drengen”.

Og til sidst høre om “engle omkring os” – i kirkerummet, i salmerne og i os selv.

Forestillingen er med Tine Skau, Maren Hallberg og Anja Præst.

Anja Præst er på trods af navnesammenfaldet ikke præsten fra Alsønderup kirke, men en musiker der spiller klarinet- og basklarinet i folkbandet Phønix, Anja Præst Trio m.fl. 

Maren Hallberg er harmonikaspiller på folkemusikscenen i bandet Svøbsk m.fl.

Tine Skau er fløjtenist og perfomer med speciale i middelaldermusik og teater til børn i alle aldre.

Forestillingen varer ca. 45. minutter og kan anbefales til selv helt små børn og op til ca. 4. klasse. Og som sagt også til barnlige voksne.